Der er altid arbejde nok til dem, der vil arbejde sang Niels Hausgaard i 1979, i en tid med massearbejdsløshed. Gælder det også for det grå guld eller er det falsk varebetegnelse og ”findes det grå guld kun i håret” (børnecitat)? Vi kan jo spørge Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der har udtalt, at de ældre ikke ønsker at arbejde (ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda 19.2 2004), men i dag mener de så, at de aldersgrå løber med de nye job. Det grå guld har tegnet sig for hele beskæftigelsesfremgangen og siden 1997 er der kommet 60.000 aldersgrå i beskæftigelse. DA mener også, at de aldersgrå får lige så ofte arbejde som unge og at det er en myte, at ledige over 50 år ikke har mange chancer for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Aldersgrå risiko for langtidsledighed
Der er brug for det grå guld og de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. De 58 og 59 årige skal aktiveres. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (CHF) varsler om indgreb mod en særregel, der har fritaget de 58-60-årige for aktivering. Det lyder da, som et glimrende forslag, at man nu ændrer opfattelse af det grå guld som andet end gamle, der burde tænke mere på kistevalg og gravsted end på karriere og fremtidige jobmuligheder. Alder er ikke en sygdom. Vi stempler de aldersgrå med fordomme, som var det en handicapgruppe med særlige behov og som en anden Don Quixote slås de aldersgrå mod myter og fordomme. For en gangs skyld er jeg enig med CHF om, at ”det handler om at synliggøre ældre medarbejderes værdi for virksomhederne”. Vores nordiske brødre har haft stor succes med fleksible arbejdspladser, bedre arbejdsmiljø og bedre efteruddannelse for de aldersgrå og tre ud af fire mellem 55 og 65 år er stadig på arbejdsmarkedet. I Danmark er det kun lidt over halvdelen (58 %). Igen må jeg give CHF ret, når han siger ” det er ikke sådan, at ældre bliver fyret hyppigere end yngre. Ældres vanskeligheder er, at har de først sluppet grebet i et job, er det svært at komme tilbage igen”. Ledigheden blandt de aldersgrå er høj og mon det er så nemt, som DA antyder, at komme tilbage på arbejdsmarkedet? Langtidsledigheden for seniorer er steget med 67 % på landsplan i perioden 2002 – 2004. Risikoen for langtidsledighed stiger med toppen bliver grå. De aldersgrå har tre gange større risiko for at ende i langtidsledighed. Gruppen mellem 45 og 60 år udgør over halvdelen af de langtidsledige. De aldersgrå vil gerne blive længere på arbejdsmarkedet, men det er nu altså svært, at overbevise virksomhederne om, at de aldersgrå er samfundets ressource.
Ældre tvangskompetenceudvikles
Vi kan kun fjerne særregelen om aktivering, når der er arbejde til de 58-59 årige og aktivering må ikke være aktivering for aktiveringens skyld. Nok viser en ny undersøgelse, at det er mere truslen om aktivering end selve aktiveringen, der får de ledige i arbejde, men fri os aldersgrå for tåbelige offentlige projekter. Aktiveringen må indeholde et seriøst jobperspektiv. Aktivering er jo ikke pynt på VK-regeringens eller DA´s ledighedsstatistikker. Giv de 58-59 årige et reelt arbejde og fastlås dem ikke i meningsløse løntilskudsordninger eller tåbelige ideer om ekstra folkepension til ældre, der bliver længere på arbejdsmarkedet. Det lyder utroligt, men igen er jeg enig med CHF: ”udfordringen består i at sikre, at vi har de rette personer med de rette kvalifikationer på rette sted”. Undersøgelser har vist, at 35 procent af samtlige erhvervsaktive i alderen 40 til 69 år aldrig er blevet efteruddannet og ”uddannelse ser ud til at være nøglen til et aktivt arbejdsliv, efter man er fyldt 60 år” (temapublikation Danmarks Statistik)”. ”Håret bliver gråt, når hjernen rådner …. men man kan tænke alligevel” (børnecitat). Giv de aldersgrå den nødvendige opkvalificering og fjern de underlige dagpengeregler, der tvinger de aldersgrå på efterløn. Med op til 40-50 år aktive år på arbejdsmarkedet skal de aldersgrå altså aktiveres. Kunne vi ikke erstatte ordet med forslaget fra CHF´s forgænger og kalde det ”kompetenceudvikling”? De 58-59 årige skal tvangskompetenceudvikles.
|
