Amter og kommuner har fået et underskud på 8,6 milliarder i 2004 kroner på grund af stigende udgifter til overførelsesindkomster. Om fire år forventer Århus Kommune et underskud på 1,4 milliarder. VK-regeringens skattestop har lagt et dræn i kommunekasserne. Allerede i marts krævede de seks største kommuner en kompensation på 1,15 milliarder for stigende sociale udgifter. Vi vil jo alle gerne have et højt serviceniveau og et tætmasket socialt sikkerhedsnet, men VK-regeringen er berøringsangste, tavse og kryber langt udenom den nødvendige velfærdsdebat og vi får et flabet svar fra finansminister Thor Petersen, der truer med at sætte Århus Kommune under administration. Hvordan kan VK-regeringen både indføre skattestop og føre verbal overbudspolitik med ufinansieret tomme løfter pakket ind i candyfloss? Den samme candyflosspolitik finder vi i borgmester Louise Gades visionsprogram ”med venstre hænger det sammen”, men hvor skal pengene komme fra? Der er ikke stemmer i nedskæringer og forringelser, så løsningen er ligetil, udtørring.
Vi får det liberale samfund via bagdøren. Vi er blevet ramt af den nyliberale teori fra de liberales moderland USA om at ”føre bevidst uansvarlig økonomisk politik” eller som de også kalder ”starve the beast”, ”udsult bæstet”. Kommunerne får spændetrøje på og skattestoppet udhuler den kommunale service for hvert år. Hunden bliver fodret med sin egen hale og det liberale tog kører på skinner mod privatiseringer, brugerbetaling og udliciteringer af den offentlige sektor. Ansvarlige kommunalpolitikere er blevet gidsler i det liberale privatiseringscirkus og med en ny, dyr kommunalreform forventes yderligere nedskæringer. Alene til it-sammenlægninger, ikke forbedringer, bliver kommunalreformen dobbelt så dyr og kommer til at koste to milliarder kroner. De tidligere udligningsordninger afskaffes og vi risikerer en skævvridning mellem fattige og rige kommuner. Nyt forslag er også, at man finder den laveste økonomiske fællesnævner i de nye storkommuner og beskærer den offentlige service efter den kommune, der har den billigste løsning. Kommuner med mange syge og store sociale problemer bliver taberne og pengene hentes i daginstitutionerne, folkeskolen, ældreplejen eller på beskæftigelsesindsatsen. Vi får en kommunalisering af beskæftigelsespolitikken med 92 jobcentre og fokus på et snævert kommunalt arbejdsmarked med sogneråds interesser og begrænsninger af kommunegrænser, valgperioder og socialpolitik. Hvorfor skal kommunen hjælpe en ledig i job i en helt anden kommune og derved miste skattekroner? Styringen af beskæftigelsesindsatsen bliver kaotisk og vi husker stadig IT-systemet AMANDA, der lagde beskæftigelsesindsatsen ”død” for nogle år siden. Budgetteret til 214 millioner, men kostede 650 millioner. Målet er et rent kommunalt beskæftigelsessystem og yderligere udlicitering til private aktører. Et rædselsscenarium, når vi tænker på de mange sager med udnyttelse af bistandsmodtagere som billig arbejdskraft. Kommunernes dårlige økonomi tvinger dem til at oprette løntilskudsjob i stedet for ordinære job og mindst 20 kommuner har måttet stoppe ulovlige aktiverings-projekter de senere år. Kassetænkningen presser syge ud i fleksjob i stedet for førtidspension og vi ser en skræmmende forskellig indsats i kommunernes for at nedsætte sygefraværet. Med de såkaldte delvise raskmeldinger, og nye sygedagpengeregler med nedsat refusion, straffer man nu kommunerne økonomisk og hive samtidig lidt arbejde ud af den syge. Kreativiteten vokser med de svageste som gidsler.
Kommunerne er fikseret med spændetrøje, håndjern og sat i benlås og kan se frem til yderligere tørlægning af kommunekasserne med ringe serviceniveau og store huller i det sociale sikkerhedsnet. De liberale kalder os en hærskare af klynkere og finansministerens flabet råd til de ansvarlige politikere er, at sige til vælgerne ”hvis i stemmer på os, skal I vide, vi ikke kan løse opgaven”. Nu må klynkekoret lærer de liberale noget om takt og tone. Giv den en højere oktav og syng det liberale privatiseringstog af sporet.
|
