Jeg troede kanonordene kanonfedt, kanongodt og kanonstærkt var et levn fra forrige århundrede. Det er en kanonmisforståelse. VK-regeringen har nemlig kørt kanonerne i stilling og givet os en historiekanon, en musikkanon, en filmkanon og en litteraturkanon. Forskellige kanonudvalg har fortalt os hvad der er kanon at se, læse eller høre og er der problemer bliver vi udsat for kanonpædagogik. Vi bliver udsat for et ”jeg vide bedre regime” og det går kanongodt i Danmark. ”I Danmark er vi i den dejlige situation, at de rige bliver rigere og de fattige bliver rigere", siger vores Socialminister Eva Kjer Hansen. ”Det gør ikke noget, at de rige bliver rigere for det skaber dynamik i samfundet” og skulle nye tal fra FN vise, at der er større ulighed i Danmark end i andre vestlige lande og at vi er helt nede på 15. pladsen på FN's ulighedsskala, får vi bare velkendt venstre-retorik, "det er noget vrøvl og en overfladisk rapport med nogle fejlagtige tal” (kilde Kristeligt Dagblad 10.9 og JP 18.9). Ministeren påstår, at vi ”automatisk regulerer overførelsesindkomster op i takt med velstandsstigningen”. Det passer ikke. Alene de seneste ti år er efterslæbet ifølge den seneste vismandsrapport nået op på 17 procent. Hvis reguleringen havde fulgt lønudviklingen, skulle beløbet have nærmet sig 17.000 kroner og ikke de 14.000 kroner om måneden, som det er i dag. Mener ministeren FN lyver? Det ministeren kalder dynamik er dynamit under de svageste og et menneskesyn, hvor man tror alt kan vejes og måles. Det er en kanonmisforståelse, at gøre socialpolitik til finanspolitik. Kanon er anstændighed.
VK-regeringens kanon er, at det skal betale sig at arbejde. Nu skal der tjenes penge på ikke bare dem der er i arbejde, men nu også de ledige. Hvad er det for en kassekamp om dem indenfor og dem udenfor arbejdsmarkedet? Kassetænkningen putter mennesker i forsørgerkasse, og det er din egen skyld du er syg, fattig, arbejdsløs eller dum? Kanonerne er rette ind på de svageste for der er ”en chance for alle” siger VK-regeringen, alle er kanoniseret til arbejdsmarkedet. Absurd, når vi i dag har et arbejdsmarked, der ikke står til rådighed for over 900.000 mennesker. Flere kommer ikke i beskæftigelse med fattigkort, sulteløn, kontanthjælpsloft eller placeret i formålsløse aktiverings- og opbevaringsfabrikker. Det er skandaløst og kanondumt, at arbejdsmarkedsordfører fra Venstre, Jens Vibjerg, angriber kommunernes socialrådgivere for bevidst ikke at hjælpe kontanthjælpsmodtagere i arbejde for at socialrådgiverne kan sikre deres eget arbejde. Hvor er det arbejde til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet? Der er kommet 40.000 flere på overførelsesindkomst siden VK-regeringen trådte til i 2001 og det er foruroligende, når nye undersøgelser viser, at det er svært at blive selvforsørgende, hvis man først er havnet på sociale ydelser. En undersøgelse har vist, at halvdelen af dem, der er sygemeldt i mere end 13 uger helt mister fodfæste på arbejdsmarkedet. Fraværets længde er en væsentlig faktor til at blive ”sat på kanonens affyringsrampe” og skudt væk fra et aktivt liv på arbejdsmarkedet. Under halvdelen af dagpengemodtagerne er blevet selvforsørgende 2 1/2 år senere, og blot hver 4. kontanthjælpsmodtager er kommet i job eller uddannelse. Ledighed er måske ikke deres eneste problem. Mange har sociale problemer, psykiske problemer, fysiske problemer, sprogproblemer, uddannelsesproblemer, manglende arbejdserfaring, kulturelle problemer eller manglende selvværd.
Vi må selvfølgelig ikke opgive, at få de svageste grupper på arbejdsmarkedet, men det ville være kanon at opkvalificere dem til det moderne arbejdsmarkeds krav. Desværre stiger brugerbetalingen på uddannelse og med den kommende kommunalreform lægger regeringen op til at fjerne loftet og yderligere stigninger forventes. Uddannelse er kun for de unge og de rige. Hvis man er fattig, på overførselsindkomst, lavtlønnet eller enlig forsørger er det i dag svært at uddanne sig. I disse grupper er der ikke mange penge at hente til brugerbetaling, uddannelsesmaterialer m.v.
Kanon er græsk og betyder rettesnor og en kanonisation er en optagelse af en helgen, men ingen helgen har kunnet kanonisere sig selv. På trods af socialministerens selvudnævnte rolle som ærkeengel over en hærskare af frivillige engle, der gratis skal løse vores sociale problemer, må Engle Eva nok vente på sin kanonisation, når hun kan påstå, at ulighed ikke er noget problem. Vi har ikke1930'ernes fattigdom, men der er stadig brug for social indignation. Kanon og rettesnor er et Danmark med en social anstændighed med respekt, omsorg og ansvar for de svageste. Det er kanontorden og skyttegravskrig, når en socialminister vil gøre op med ”årtiers lighedsmageri”. Kanon for Venstre, men jeg kalder det kanonfattigt for Danmark.
|
