Der skydes frit fra hoften og uden omtanke mod de svageste i vores samfund. Du behøver ikke engang at sigte for at ramme din modstander. Der er gået komplet western i socialpolitikken og det tunge artilleri rettes nu mod fleksjobordningen. Med flere i beskæftigelse skal en god ordning nu stå for skud med kugler som: ”fleksjobordningen er en lukrativ forretning. Der er for slap kontrol. Det er et tag selv bord og kommunerne spekulerer i ordningen for at få mere statslig refusion”.
De skyder sig selv i foden.
Langt de fleste i fleksjob er ufaglærte eller personer med en lav uddannelse og fleksjob er eneste mulighed for at undgå førtidspension, men nu skal 47.000 syge, invaliderede og nedslidte altså sættes i skammekrogen og endda med en discount pension. Det er en skjult efterlønsordning, siger arbejdsgiverne, men det kunne vel også kaldes en skjult virksomhedsstøtte? Arbejdsgivernes problem er nok mere den nedsatte arbejdstid og at de med stigende beskæftigelse får for lidt arbejde ud af fleksjobberen på trods af en lønrefusion på op til 2/3. Arbejdsgivernes mener det er helt urimeligt at betale folk løn for de timer, hvor de ikke arbejder. Der er fokus på kroner og ikke mennesker, der i deres fleksjob har mulighed for fortsat at bevare deres sociale status, som ganske almindelige borgere med behov for et fortsat anstændigt familieliv. Den sociale vinkel mangler. Et fleksjob kan gøre forskellen på en social deroute og et liv på ølbænken og dermed redde mange familier.
Desværre fortsætter de økonomiske cowboys i bedste westernstil og beskyder de over 10.900, der venter på et fleksjob, med løs krudt om det er for økonomisk attraktivt at vente og at der ikke er noget incitament til at tage imod et fleksjob. De vildfarne kugler er brugt før i forbindelsen med loft over kontanthjælpen, starthjælpen og lavere dagpengeydelse, hvor det kun skaber større ulighed og flere fattige, men ikke flere i arbejde. Det er vist det vores socialminister kalder et dynamisk samfund, men hvor der er kommet 40.000 flere på passiv forsørgelse siden VK-regeringen trådte til i 2001.
Vi må ikke skyde os selv i foden og opgive, at få de svageste grupper på arbejdsmarkedet, men indstil skydningen og kig på det moderne arbejdsmarkeds krav. I Danmark har vi ikke kun økonomisk ulighed, men også kundskabsulighed. Selv med stigende beskæftigelse har vi en restgruppe med sociale problemer, psykiske problemer, fysiske problemer, sprogproblemer, manglende arbejdserfaring, kulturelle problemer, manglende selvværd eller uddannelsesproblemer og de er ikke klædt på til et ordinært job, men fleksjob er en mulighed. Det er svært at blive selvforsørgende, hvis man først er havnet på sociale ydelser. Under halvdelen af dagpengemodtagerne er blevet selvforsørgende 2 1/2 år senere, og blot hver 4. kontanthjælpsmodtager er kommet i job eller uddannelse. 168.000 af de 212.000 personer, der sidste år modtog kontant- eller starthjælp, har problemer ud over ledighed og er dermed ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og vil aldrig blive aktiveret, men hvor fleksjob er deres nye chance. Når der er job til alle kan man vel også forlange en jobgaranti for de svageste.
Nu må skydningen indstilles. Hvordan kan det være et problem, at hver syvende person, der sendes i fleksjob ikke har været på offentlig forsørgelse året forinden? Meningen med fleksjob er vel ikke, at mennesker skal være skudt helt i stykker før de samles op? Et argument for jobtræningsordningen er jo netop, at det er lettere at komme i arbejde, når man har tilknytning til en virksomhed, men det gælder måske ikke for fleksjob? Det er arbejdsgiverpolitik i westernudgave, hvor man skyder først og spørger bagefter om årsagen til det gik så galt. Som fleksjobber vil du gerne have dine kollegers respekt på trods af sygdom og nedsat arbejdsevne- og tid og der er ingen grund til at skyde med spredehagl på en gruppe af mennesker, der i et fleksjob har fået muligheden for en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet og muligheden for et anstændigt familieliv.
|
