Nu nærmer efteråret sig, og dermed højsæsonen for frugt og bær. Syltesæsonen er startet og vi laver personlige og hjemmelavede julegaver til venner og familie. Hvilke julegaver har sylteeksperterne, politikkerne, til danskerne? I sin første nytårstale angreb Anders Fogh Rasmussen "eksperttyranni og statsautoriserede smagsdommere" i råd og nævn og nedlagde 103, men har siden fået smag for smagsdommerne og har selv oprettet 300 nye råd og nævn. Hånd i hånd med sine ministre har man et standpunkt, indtil man tager et nyt. Nu kan VK-regeringens egne smagsdommere indføre den skjulte privatisering, brugerbetaling og den skjulte afvikling af velfærdssamfundet. Velfærd er nu matematik og med den såkaldte ”DREAM-model” skal 20.000 matematiske ligninger være facitliste om, hvor meget vi har råd til. Det er ”no-dreams” for de svageste og større ulighed, som også er blevet til matematik og måles i Gini-koefficienten. Det er ikke, som jeg først troede, en ny drink med Gin og ekstra promiller, men derimod viser det den statistiske ulighed i et samfund. Men, mine læseevner undrer sig jo også over, hvorfor vi hver aften skal have dagens Kemo-tal. Der er nu alligevel noget fuldemandssnak over, at Gini-koefficienten viser, at Danmark er verdens mest lige land. Vi har ikke1930'ernes fattigdom, men der er stadig brug for social anstændighed med respekt, omsorg og ansvar for de svageste.
Facitlisten er arbejdsmarkedet. Frem til 2010 skal der mindst 60.000 flere ud på arbejdsmarkedet for at bevare velfærdssamfundet. Med over 900.000 på overførelsesindkomster undrer vores beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen sig over, at mange virksomheder mangler ansatte og vil stramme rådighedsreglerne for ledige. Det kan ikke betale sig at arbejde fordi kontanthjælps, løn- og dagpengeniveauet er for højt. Alt kan afsættes, hvis bare prisen er lav nok, siger altså de liberale. Igen ser vi ministerens liberale propagandakorstog mod rådighedsregler, dagpenge og fagforeninger.
Som ansvarlig for beskæftigelsesindsatsens må Claus Hjort Frederiksen jo også undre sig over, hvorfor der er kommet 40.000 flere på passiv forsørgelse siden VK-regeringen trådte til i 2001. I stedet for jobformidling har vi fået samtalefabrikker. Kun i en femtedel af de obligatoriske kontaktsamtaler hver tredje måned, er den ledige blevet præsenteret for et konkret job og for indvandrere er det kun i 1 ud af 20 tilfælde. I dag må de mange stressede sagsbehandlere i kommunerne og på Arbejdsformidlingen (AF) bruge unødig meget tid på bureaukrati og forklare de ledige om dagpengeregler og CV i stedet for at formidle job. 168.000 af de 212.000 personer, der sidste år modtog kontant- eller starthjælp, har problemer ud over ledighed. Vi har en restgruppe tilbage med sociale problemer, psykiske problemer, fysiske problemer, sprogproblemer, manglende arbejdserfaring, kulturelle problemer, manglende selvværd eller uddannelsesproblemer og de er ikke klædt på til et job. Der er ikke de nødvendige ressourcer til at gøre en ordentlig indsats for de svageste ledige, og kommunerne vælger de mere vælgervenlige områder, som de ældre, børnene og folkeskolen. De ”tunge” ledige parkeres på et sidespor. Under halvdelen af dagpengemodtagerne er blevet selvforsørgende 2 1/2 år senere, og blot hver 4. kontanthjælpsmodtager er kommet i job eller uddannelse.
Jeg tror alle kan blive enige om, at uddannelse er et vigtigt aktiveringsredskab, når vi ved at der ikke bliver meget brug for ufaglært arbejdskraft i fremtidens Danmark og uddannelse er vejen til arbejde og integration for vores nydanskere, men uddannelse er skubbet i baggrunden til fordel for tilbud om jobtræning, virksomhedspraktik, afklarings- og jobsøgningskurser. Et skridt tilbage til samtaleterapi og bevidstløs aktiveringscirkus. Man høster som man sår og inden beskæftigelsesministeren drager på korstog mod rådighedsreglerne skulle han lave et serviceeftersyn af sine liberalistiske ideer om at udlicitere arbejdsformidlingen til private aktører, der skal bryde AF´s monopol. Aktivering koster i dag tre til fire gange så meget, som dengang AF stod for den og i 2004 blev der brugt over 500 millioner kroner alene til aflønning af andre aktører, der på grund af dårlig økonomi og bureaukrati, laver de rene samtalefabrikker for ledige. De holder bunkebryllupper uden tid til den fornødne individuelle vejledning.
Beskæftigelsesministeren er jo også glad for de mange råd og nævn og har bl.a. nedsat en ”Forenklingsbande”, der skal se på, hvordan arbejdsgangene i AF kan blive mindre bureaukratiske og mere effektive. Hvornår får de over 190.000 i den arbejdsdygtige alder, og uden job, glæde af bandens arbejde? De ledige ønsker handling og ikke syltekrukker. Sylte er et tysk ord for at salte og igen gnider vores beskæftigelsesministeren salt i såret med sine angreb på de ledige. Efterår er også slagtetid, og forrådskamrene skal fyldes op, men fyld dem ikke op med ledige, der gerne vil i arbejde.
|
