Vores indvandrere får skyld for meget, men især de unge er nok glade for tyrkerne, der efter deres krigsnederlag i 1683 glemte 500 baller kaffe i Wien, der grundlagde cafékulturen i Europa. I dag har vi fået en cafékultur med stålblanke diske, designermøbler og spejle, hvor alle spejler sig i hinandens effektivitet. I den nyeste rapport fra socialforskningsinstituttet, ”unge uden uddannelse”, har de unge 3 mantraer: man skal være sig selv, man skal gøre hvad man har lyst til og hvis man er utilfreds skal man gøre noget. En fjerdedel af de unge får ikke en kompetencegivende uddannelse og i København går 40 % af bistandspengene til unge mellem 18 og 25 år og 10.500 unge ernærer sig med ufaglært arbejde. Eksempelvis som tjener på en café, hvor de serverer café latte for den effektive, velbjærgede klasse, mens de selv som kreativt cappuchino-proletariat brygger på livet løs til lav løn, men med lækkert hår på et trendy sted.
Det er et alvorligt problem, at så mange unge ikke får en uddannelse. I en tid hvor alle taler om, at ufaglærte jobs forsvinder til udlandet og at Danmarks fremtid afhænger af kreativitet, høj uddannelse og anderledes tankevirksomhed. I en fremtid hvor færre unge skal forsørge flere ældre og hvor unge uden uddannelse risikerer at blive fremtidens sociale klienter med arbejdsløshed, marginalisering og uden forudsætninger for at etablere trygge rammer for deres egne børn.
”Mange unge i dag er ikke opdraget på samme måde som tidligere til at gøre noget færdigt. Hvis det ikke lige siger én noget, hvis det er for kedeligt, eller hvis man synes, man bliver talt ned til, så holder man,” siger Annette Lauridsen, konstitueret vicedirektør på Aarhus tekniske Skole. Det er især de tosprogede og de socialt udsatte unge, der har størst risiko for at ryge ud af ungdomsuddannelserne. De mangler individuel vejledning og for de tosprogede må man øge sprogstøtten. I Århus har man kørt et forsøg for tosprogede, hvor en række undervisere fungerer som uddannelsesguider og ingen er droppet ud. En kontrolgruppe havde derimod et frafald på næsten 60 procent. Ved hjælp af den såkaldte Århus model med intens vejledning har bl.a. Århus Daghøjskole fundet en meget effektiv måde at bruge folkeoplysningspengene på. Selv de svageste unge får man i gang med god gammeldaws snusfornuft. Helt utænkeligt i AF og Bistandssystemet. Det er personlig vejledning, døren er altid åben og vejlederen er altid til stede. Altså lokal vejledning og ikke på et kontor på en institution, hvor vejlederne skiftes ud hele tiden og ingen ved hvem du er. Vi har alle et fælles ansvar. Uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne og de unge. Virksomhederne må oprette flere praktikpladser og de unge må droppe ”Erik Peitersens effekten”. Alle kan ikke blive tømrer og fukssvans-svingende-handyman-helt.
Lad os få rene ord for pengene og uddannelse til alle. 10.000 unge forlader grundskolen hvert år uden at få mere uddannelse og hele 18 % af de unge, der forlader folkeskolen har så dårlige læsefærdigheder, at de slet ikke kan klare en ungdomsuddannelse. 30.000 ordblinde og læse-stavesvage elever har brug for specialundervisning og SPS enheden (specialpædagogisk støtte) under SU-styrelsen angiver, at der er omkring 500 ordblinde på de videregående uddannelser og 2500 på ungdomsuddannelserne.
I dag har vi et uddannelsessystem i forfald ramt af nedskæringer og besparelser på specialundervisningen. VK-regeringen har fjernet Den fri Ungdomsuddannelse og skåret ned på skolepraktikken. Høj- og daghøjskoler lider kvælningsdøden på grund af manglende økonomisk støtte og for høj deltagerbetaling. De svageste og de kreative unge er blevet gidsler og må vælge uddannelsessystemet fra, men er det de unge som er dovne, forkælede og navlepillende? Eller er det uddannelsessystemet, der er blevet for firkantet, ensrettet og har overskredet sidste salgsdato, så det ikke kan rumme de farverige, de nørdede og dem med flere kanter end fire?
|
