En undersøgelse fra AKF (amternes og kommunernes forskningsinstitut) viser, at gode læsere har langt mindre risiko for at blive arbejdsløse end personer med læsebesvær. Læsefærdigheder har større betydning for, om man mister sit job end længden af ens uddannelse og erhvervserfaring og manglende læseevner er en af de største barrierer for at få en uddannelse. Desværre har 25 pct. af arbejdsstyrken alene afsluttet en grunduddannelse og tallet er stigende. Næsten hver femte. af de unge, der forlader folkeskolen, har så dårlige læsefærdigheder, at de slet ikke kan klare en ungdomsuddannelse (kilde Ugebrevet A4 28.11). Det er et alvorligt problem i en tid, hvor alle taler om at ufaglærte jobs forsvinder til udlandet og at Danmarks fremtid afhænger af kreativitet, høj uddannelse og anderledes tankevirksomhed.
Læsning er koden til det gode liv. Højtuddannende lever over syv år længere end ufaglærte og med uddannelse vil færre befinde sig på den yderste kant af arbejdsmarkedet. Ifølge Det Økonomiske Råd vil arbejdsløsheden stige med 16 procent, hvis uddannelsesniveauet ikke højnes blandt ufaglærte og uddannet arbejdskraft bliver en mangelvare om få år, hvor der ellers er behov for 90.000 flere med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Men det danske uddannelsessystem forventes kun at kunne levere sølle 242 ekstra personer. De unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, så det danske samfund hvert år kan spare 4,8 milliarder kroner og vi skal også importere udenlandsk arbejdskraft. Skulle vi ikke først starte med at uddanne vores egne unge og satse på voksen- og efteruddannelse inden vi begynder at snakke om ungebyrden og indvandrebyrden. Vi ville spare samfundet for 29 milliarder kr. årligt, hvis tosprogedes beskæftigelseskvotient kom op på niveau med danskernes. Kun 45 pct. af vores tosprogede er i arbejde, mens tallet er 75 pct. for danskere. Sikke en arbejdskraftreserve. Forudsætningen er dog tilstrækkelige danskkundskaber og 49 pct. af de tosprogede elever har så utilstrækkelige læsefærdigheder, at de ikke kan leve op til kravene på ungdomsuddannelserne.
Læseproblemer er Danmarks største skjulte handikap og det skaber økonomisk og social ulighed. De læse- og stavesvage rækker ikke hånden op og indrømmer deres problem. Det er flovt at være ”funktionel analfabeter” og forbundet med meget tabu og mange prøver at skjule problemerne med jeg har ondt i armen eller jeg har glemt mine briller. Vi svigter de ordblinde eller de læsesvage, der har problemer med ordenes hoppen og dansen, men som alligevel skal klare et stigende bogligt krav på arbejdsmarkedet.
Giv os en handicappolitik uden tomme, fine ord, men hvor ordene følges op af økonomisk støtte. VK-regeringen snakker om at styrke læseundervisningen og støtte det frivillige arbejde. Men hvordan kan så en kulturminister fjerne tilskud til den frivillige selvejende institution KLO, Kultur og Litteratur Orientering for læsehandicappede? Det er en frivillig, ukommerciel, landsdækkende organisation, der årligt med bare én ansat og 40 frivillige gratis indlæser ca. 300 titler og har et udlån på ca.1500. Det er ikke skønlitterære bøger og uddannelsesmateriale til blinde, ordblinde, nydanskere og andre under uddannelse, der som følge af læsehandicap ikke på anden måde kan fuldføre en uddannelse. KLO har 3500 lånere og dækker et område, der ikke dækkes af anden lovgivning og heller ikke af Danmarks Blinde Bibliotek. Efter 23 år fjernede kulturministeren støtten og nu har KLO også fået afslag fra socialministeriets pulje til frivilligt socialt arbejde (PUF) og institutionen er i fare. Man ønskede næsten at være læsesvag, når man læser socialministerens begrundelse for afslaget, at projektet ikke i tilstrækkelig grad er målrettet socialt truede grupper og at den frivillige og ulønnede indsats ikke udgør et væsentligt element.
Igen og igen brager det floskuløse fyrværkeri og VK-regeringen affyrer flere vildfarne raketter på uddannelsesområdet. 10. klasse skal erstattes af en ungdomsklasse målrettet de bogligt svage og med obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelserne. Heldigvis er denne raket på fiaskokurs for konsekvensen af denne discount uddannelse vil blive færre elever i de gymnasiale uddannelser, lavere uddannelsesniveau i samfundet og en uddannelsesmæssig skævvridning af Danmark. Uddannelse er nøgleordet til bevarelse af velfærdssamfundet og danske arbejdspladser, men
VK-regeringens vildfarne raketter har sat brand i uddannelsessystemet. Der skal spares på Statens Uddannelsesstøtte (SU) og gruppeeksamen skal afskaffes. En eksamensform der netop udvikler de kompetencer erhvervslivet efterspørger: samarbejde, ideudvikling, procesfærdigheder, fleksibilitet og dynamik.
Ordentlig undervisning er at støtte og fremme kreativitet og selvværd sammen med kvalificeret færdighedsindlæring. Med ordentlig uddannelse kan vi hjælpe den cirka 1 million voksne danskere, der har så svært ved at læse og skrive eller er ordblinde, at de har svært ved at klare hverdagens krav. Ja, hver tredje dansker har problemer, hvis bare en tekst indeholder mere end to oplysninger. Danmark har brug for et festfyrværkeri af kreativitet, livsglæde, livsudfoldelse, tillid, ressourcetænkning og fællesskab, men må i stedet må vores unge iføre sig beskyttelsesbriller mod VK-regeringens mistillid, kontrol, egoisme og firkantethed.
|
