Det går flyvende i Danmark med høj beskæftigelse og risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft, men ikke alle er lettet. 900.000 personer er stadig på passiv forsørgelse og er langt fra den syvende himmel. Arbejdet kommer jo ikke flyvende ind i munden på os, som stegte duer og flere arbejdspladser dukker ikke op ud af den blå luft blot ved flere ansøgere.
Nu er kursen udstukket med fælles indgang til det offentlige beskæftigelsessystem. Én dør og ét system med B-centre, hvor stat og kommune deler ledelsesopgaven og C-centre (pilotjobcentre), hvor kommunerne skal stå for beskæftigelsesindsatsen for både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Målet er en rationalisering og effektivisering med øget digitalisering, mindre bureaukrati og færre skranker, men det er en tikkende bombe under beskæftigelsespolitikken. En V-bombe, der som de V1- og V2- bomber Nazi-Tyskland udviklede under 2. verdenskrig rammer tilfældigt og uskyldige og gør stor skade. Vi oplever en forvirrende og kostbar slingrekurs, hvor ingen øjensynligt kan blive enige om vejen frem for at få flere i arbejde og hvor beskæftigelsespolitik er som et førerløst fly uden mål og retning. I stedet udkæmpes der en ideologisk blitzkrig.
Kommunerne står i kø for at blive pilotjobcenter, og blandt dem mange socialdemokratisk ledede, men det er uden sikkerhed for økonomien og der kan blive en endnu større kø ved håndvasken, når kommunerne efterfølgende står med en kæmperegning. Vi har før set Thors hammer lyne og kommunerne blive svigtet af en finansminister, der løber fra sine løfter og ikke vil kompensere for stigende udgifter. Som da kommunerne fik en ekstra regning på 2.2 mia. kroner. Vi vil igen opleve kommunerne regelmæssigt tvinges ned på blødende økonomiske knæ og går tiggergang til Beskæftigelsesministeriet for at søge om ekstrabevillinger, fordi ledigheden stiger eller de har betalt overpris for nye it-systemer, der ikke fungerer. Kommunalreformen vil alene i 2006 koste kommunerne over en mia. kroner i it-investeringer og med risiko for uforudsete udgifter. Kritikere mener it-investeringerne vil være langt over 2 mia. kroner. Erfaringer fra kommunesammenlægningen på Bornholm viste, at store dele af IT-systemerne ikke virkede før efter flere år, hvilket medførte yderligere omkostninger og kaos. På beskæftigelsesområdet får vi et digitalt mangehovedet uhyre i King Kong størrelse med statslige it-systemer, kommunale it-systemer og fælles it-systemer og med et statslig it-ansvar for de forsikret ledige og et kommunalt for kontanthjælpsmodtagerne. Og det er ikke meget bedre på et pilotjobcenter, hvor kommunerne skal betale staten for it-understøttelse til de statslige målgrupper og for kommunikationen med a-kasserne.
Det er måske ikke tilfældigt at Venstre har valgt bogstavet V? Verdens første egentlige computer blev jo opfundet af Konrad Zuse og fik navnet V4, V for versuchsmodell. Vi skal nu indføre den ”hollandske model”, der jo allerede er afprøvet på arbejdsmarkedet i Holland uden succes, og hvorfor overtager vi et system, der ikke har fungeret i praksis? Hverken de 800.000 der hvert år skifter job, bliver ledig eller bliver beskæftiget igen eller de 900.000 på såkaldte ”indkomsterstattende ydelser” ønsker at blive en del af en versuchsmodell.
Fra 14 til de nye 91 jobcentre vil atomisere jobformidlingen, der nu skal styres af kommunegrænser, valgperioder og socialpolitik. Det er sognerådsinteresser og kommunernes elendige økonomi vil nedprioritere uddannelse med risiko for flaskehalse og rekrutteringsproblemer af ledige med de nødvendige kompetencer.
Claus Hjort Frederiksen har affyret sit hovsamissil og blæser til liberal kulturkrig mod den tidligere indflydelse på beskæftigelsespolitikken fra arbejdsmarkeds parter. Det er et skrækscenarium, når de største kommuner bliver såkaldte C-forsøgskommuner med de ledige som forsøgskaniner og arbejdsmarkedets parter sat uden for døren. Hvorfor denne turbofart uden tid til at inddrage erfaringerne fra de 12 forsøg med fælles jobcentre, hvor der både har været ledelseskonflikter med dobbelte ledelse og problemer med forskellige kulturer, der skal samarbejde. Også IT-kulturer der har medført digitalt kaos. Socialrådgiverne og sagsbehandlerne er på flugt fra arbejdspresset og i nogle forsøgscentre har Arbejdsmarkedstilsynet påbudt forbedringer af de ansattes forhold og siger ”at arbejdet ikke er planlagt, tilrettelagt og udført forsvarligt, de psykosociale belastninger er af sådan en karakter, at de på kort eller lang sigt kan medføre psykisk træthed, stress og udbrændthed hos de ansatte. Med det nye sving fra Thors Hammer skal kommunerne spare 2.2 mia. kroner og mon der så er økonomisk råderum til ekstra ressourcer til de nye jobcentre?
V i V1- og V2 bomberne stod for Vergeltungwaffe, som betyder gengældelsesvåben, men hvorfor skal de arbejdssøgende gengælde for dette bureaukratiske, flyvende cirkus og forventet digitale kaos og blive taberne i en beskæftigelsespolitik, der er på slingrekurs og lægger beskæftigelsesindsatsen i ruiner?
|
