For at blive dansk statsborger skal udlændinge i dag bestå danskprøve 3 og de, der arbejder med problemerne, siger at det svarer til en studentereksamen og vil udelukke omkring 70 pct. af samtlige flygtninge og indvandrere for at få statsborgerskab. En tredjedel af femten danske elever fra Teknisk Skole bestod ikke prøven, da de deltog i en undersøgelse, som blev vist i Tv-avisen søndag den 19/2 og alle var enige om, at prøven var for svær.
Det danske sprog er nemlig en svær én og med danskundervisning i kun 3 år, hvorefter du selv skal betale, er det svært at består og det er da helt umuligt, hvis du tilhører gruppen af torturofre, og andre traumatiserede flygtninge, og med indlæringsvanskeligheder. Her er der ingen chance for at bestå. Hverken danskprøven eller prøven i danske samfunds- og kulturforhold og du kan ikke søge dispensation.
Men hvad hvis du både er ordblind og indvandrer? Har lige hørt om en ordblind afrikansk kvinde, der har levet mange år i landet på forlænget opholds- og arbejdstilladelse, men som med sin ordblindhed ikke har en chance for at læse, forstå og besvare indholdet i en danskprøve eller som for at bevise sin danskhed ikke kan besvare spørgsmål som ”hvem er Bill Gates?" Eller ”fortæl lidt om hvem Lenin er". Hvad har det egentlig med danskhed at gøre og skal hun nu smides ud af Danmark, fordi bogstaverne slår knuder?
Det er da godt, at vi er så mange, der er født som danske statsborgere, når vi nu ved at hver femte af de unge, der forlader folkeskolen, har så dårlige læsefærdigheder, at de ikke får en kompetencegivende uddannelse og at hver tredje dansker har problemer, hvis bare en tekst indeholder mere end to oplysninger. En halv million er funktionelle analfabeter og en million danskere på arbejdsmarkedet har brug for at få forbedret deres læse-stave og regnefærdigheder, hvis de skal fungere i dagens informationssamfund, hvor viden er det eneste råstof og hvor det er nødvendigt at lære igennem hele livet. Vi får brug for hoveder, men ikke ufaglærte hoveder og at være funktionel analfabet er i dag Danmarks største skjulte handikap. Kunne de klare danskprøve 3?
Det skaber økonomisk og social ulighed at størstedelen af de læse-stavesvage findes blandt de ufaglærte og kortuddannede og færre får taget den uddannelse, efteruddannelse, der er nødvendig for at klare sig på arbejdsmarkedet. Noget må være gået helt galt, når 49 pct. af de tosprogede elever har så utilstrækkelige læsefærdigheder, at de ikke kan leve op til kravene på ungdomsuddannelserne. Frafaldet blandt unge indvandrere på de tekniske skoler er på over 60 pct. og i dag er 40.000 indvandrere, som burde kunne påtage sig et job, helt uden for arbejdsmarkedet, mens indvandrere der gennemfører en dansk erhvervsuddannelse har lige så stærk tilknytning til arbejdsmarkedet som danskere. Kommunerne sender indvandrere i fleksjob i stedet for at bruge ressourcer på uddannelse, sprogtræning og opkvalificering. Antallet af indvandrere på fleksjob er fordoblet på tre år og det bare fordi de kommer fra en anden kultur og ikke taler et så godt dansk.
Arbejdsmarkedet er sammen med det danske sprog og uddannelse nøglen til det danske samfund og dansk bliver hurtigere lært, når der sker i relation til et konkret job. Med den mangel, der er på arbejdskraft lige nu har vi her nøglen til en vellykket integration.
Efterskrift
Det svære danske sprog
• Når vi udtaler ordet forkølelse, bliver det til forkølse, fotografiapparat bliver til folgrafiapparat, og bibliotek til biblotek.
• Hvor er logikken, når en ældre mand er yngre end en gammel mand og en yngre mand er ældre end en ung mand?
• Et større firma er mindre end et stort firma
• Hvad har appelsiner med at være appelsinfri, når man er ædru?
• Du kan have en spids blyant, se spids ud, gå op i en spids og få dig en spids.
• Vi er de rene slangemennesker, der kan løbe med benene på nakken og hoppe på tungen, mens vi har sommerfugle i maven og sluger kameler
Gonzalo Vargas fra Chile har skrevet et digt om det svære danske sprog og siger bl.a.:
Vi starter med lås der i flertal er låse,
men flertal af gås er gæs ikke gåse.
Vi taler om fod, - er der fler' si'r vi fødder,
men skønt vi si'r flod, vi aldrig si'r flødder.
Skønt flertal af and som bekendt hedder ænder,
så hører man aldrig, at spand bli'r til spænder.
En anden mærkværdighed er her til lands;
i tredje person er det han ham og hans.
Er det sund logik - ja, derom spø'r jeg kuns -
man ikke om damer si'r hun hum og huns?
Når bringe er bragte, sku' bagte være bringe,
men så måtte ragte være datid af ringe,
dog ragte det findes på dansk faktisk ikke
derfor må vi hel're la' spørgsmålet ligge!
|
