Statsminister Anders Fogh Rasmussen er ikke lige ”min kop te”. Det er ikke kun fartgrænser han overskrider, men alle anstændighedsgrænser med sin magtarrogance og hovne foragt for almindelige menneskers liv. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er heller ikke ”min kop te”, når han som en anden ridefoged svinger pisken over de dovne ledige, der med pistolen for tindingen sættes på træhesten, i gabestok og stillet til offentlig spot og spe foran de hujende liberalister, der med deres mørke menneskesyn opfatter mennesker som en tilbudsvare i VK-regeringens effektivitets- og privatiseringsbod. Socialminister Eva Kjer Hansen er heller ikke ”min kop te”, når hun siger, at sagsbehandleren og bumsen i fremtiden skal mødes på bænken. Det er en ”tynd kop te”, når de samme stressede sagsbehandlere i hverdagen drukner i bureaukrati og kontrol. Et kvarters samtale udløser ofte mere end to times arbejde ved computeren. Der er så meget kontrol, at der næsten ikke er tid til at skaffe de arbejdsløse i arbejde. Det er papiret og computeren, der er i centrum og ikke borgeren. 80 pct. af tiden bruges på bureaukrati og kun 20 pct. på borgeren. Socialrådgiverne flygter fra arbejdspresset, de mistænkeliggøres og der er ingen respekt for deres arbejde. Nille-Eva skulle i stedet tampe arbejdsgiverne med krabasken og tvinge dem til at tage et større socialt ansvar. I dag er der en historisk chance for et arbejdsmarked, hvor der både er plads til alle og brug for alle.
Det er lige min kop te
”Hvis man ikke kan arbejde, hjælper det jo ikke noget at svinge pisken. Mange har behov for at komme på førtidspension, i fleksjob eller at få et socialfagligt tilbud i stedet for. Vi skylder os selv som politikere, de ledige, arbejdsgiverne og de ansatte i kommunerne og hos AF at være en smule mere realistiske”, siger den konservative arbejdsmarkedsordfører Jakob Axel Nielsen. Hvor har han dog ret. På trods af, at de konservative har profitten og uligheden som forudsætning, så er jeg måske bare en skabskonservativ, der har brug for noget gammeldags moral og etik? Vi har jo set en konservativ integrationsordfører, Henriette Kjær, angribe regeringens asylpolitik og sige: ”vi skal behandle dem, der bor på asylcentre ordentligt og almindelig anstændighed er røget sig en tur”. En Connie Hedegaard, der mener at statsministerens restriktive fortolkning af habilitetsreglerne har gjort det ”ret umuligt at være politiker og minister”. Og flere konservative borgmestre mener smertegrænsen er nået og vil af med skattestoppet. De vil hæve kommuneskatten for at sikre en ordentlig velfærd. Det er lige ”min kop te” og så stærk, at kollegerne i regeringen gør store øjne og får tynde lår af, at servere deres tynde, pjaskede te.
Men de konservative herremænd har jo også altid passet godt på deres bønder og heste. Tidligere sammenlignede man mennesker og arbejdsliv med heste. Om vinteren var der ikke så meget arbejde for hestene at udføre. Alligevel måtte bonden give hesten mad, vand, husly og muge ud og strigle og klappe den. Hvis man i de travle perioder drev for meget på hesten og lod den arbejde ud over hvad den kunne magte, kom det ret hurtigt til at koste penge. Hesten ville ikke rejse sig eller den blev syg. Den kunne ikke arbejde og hvem vil købe en syg, afmagret og nedslidt hest? Dengang passede man derfor godt på sine bønder og heste.
Ordentlige mennesker straffes
I dag bliver almindelige ordentlige mennesker, der passer deres arbejde, og betaler enhver sit, kontrolleret og straffet, hvis de ikke kan honorere kravene på dagens stressende arbejdsmarked. Regeringen blander sig i tide og utide i hvordan offentligt ansatte udfører deres arbejde. Gennem øget bureaukrati, skattestop og tilbageholdelse af midler ødelægges de ansattes muligheder for at leverer en ordentlig vare og alligevel revses de samme ansatte for ikke at gøre det godt nok. Det er utilstedeligt, uordentligt, hyklerisk og demagogisk.
Regeringen blander sig, men uden at lytte til de mennesker, der har forstand på det. Det svarer til at lærere, pædagoger, sygeplejersker og andre humanister, gjorde krav på at ville planlægge og effektivisere en astrofysikers arbejdsdag.
Indstil aktiveringsjagten
Der er penge i at være et socialt ansvarligt parti og skaffe arbejde til dem der kan og i et ordentligt arbejdsmiljø. Giv de svageste arbejdsfred. Det rummelige arbejdsmarked er ikke tvang, kontrol og spare penge. Indstil aktiveringsjagten på de syge, invaliderede og nedslidte og accepter man godt kan være lykkelig og respekteret udenfor arbejdsmarkedet, og i anstændige og trygge økonomiske rammer. Det er min kop te.
|
